Med og uden kvittering

Kvitteringen fra pantstationen er dit bevis på, at du har afleveret en eller flere sække. Gem den, indtil panten er overført til din konto. Så kan du følge sækkens vej i funktionen Søg sæk. Du skal bruge den række tal, der står på kvitteringen. Dette er sækkens unikke nummer.

Mister du din kvittering - eller glemte du at få en - får du selvfølgelig stadig udbetalt pant. Efter 10 bankdage kan du tjekke dit kontoudtog fra banken.

Brugte du Dankort, finder du beløbet på dit kontoudtog ud for teksten 'Dansk Retursystem. Brugte du pantkort, kan du se dit sækkenummer på kontoudskriften ud for teksten 'Dansk Retursystem' og ved at vælge yderligere oplysninger. I begge tilfælde har hver sæk sin egen indbetaling.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Retursystem, hvis du har spørgsmål.