Vilkår for registrering som bruger påwww.pantstation.dkog for udstedelse af pantkort (herefter benævnt "vilkår")

Gældende pr. 1. maj 2015

Disse vilkår er gældende for din oprettelse som bruger på www.pantstation.dk og for udstedelse af pantkort.

1.   Virksomhedsoplysninger og kortudsteder

Virksomhedsoplysninger og kortudsteder:

Dansk Retursystem A/S
Baldersbuen 1
2640 Hedehusene
Cvr-nummer 25 49 61 40.
Elektronisk adresse: www.dansk-retursystem.dk

Kontaktoplysninger:

Dansk Retursystem A/S
Att.: Kundecenter
Tlf. 75 12 32 32
E-mail: pantstationen@dansk-retursystem.dk eller via kontaktformular på www.pantstation.dk.

Yderligere information om brug af portalen www.pantstation.dk og pantkortet findes på portalen.

 2.   Aftalegrundlag

Disse vilkår er aftalegrundlaget mellem dig og Dansk Retursystem A/S ved din oprettelse som bruger på www.pantstation.dk og  ved udstedelse af pantkort. Derudover regulerer dansk rets almindelige regler, fx aftaleloven, aftalen om oprettelse som bruger af www.pantstation.dk og Dansk Retursystems udstedelse af pantkort.

Vilkårene bliver opdateret løbende og det er de til enhver tid gældende vilkår, som er
aftalegrundlaget for din registrering på og brug af www.pantstation.dk og dit pantkort. De gældende vilkår finder du på portalen. I tilfælde af væsentlige ændringer i vilkårene, vil du blive orienteret om ændringerne via den mail-adresse, som du har oplyst til os.

Så snart du har modtaget dit pantkort, skal du underskrive i underskriftsfeltet på bagsiden af pantkortet. Pantkortet er først gyldigt, når det er underskrevet.

3.   Generelt

Med pantkortet får du adgang til at returnere tomme engangsdåser og -flasker på Dansk Retursystems pantstationer.

Det er en forudsætning for at rekvirere et pantkort, at du er fyldt 13 år.

Udbetaling af pantbeløb vil ske senest indenfor 10 bankdage efter din returnering af emballager på pantstationen. Udbetaling vil ske til den bankkonto, som du har oplyst til Dansk Retursystem. Der kan kun ske udbetaling af pantbeløb til danske bankkonti.

Du kan følge de returnerede, tomme emballagers vej gennem retursystemet på Dansk Retursystems portal www.pantstation.dk. Til brug for identifikation af dine returnerede emballager skal du indtaste sækkenummeret, som fremgår af din kvittering. Det er derfor vigtigt, at du gemmer din
kvittering for returnering af emballager.

Du har også mulighed for at registrere dig som bruger på www.pantstation.dk. Hvis du tilmelder dig, får du mulighed for at logge ind på Min Side og få et overblik over alle de sække, du har afleveret.

Hvis du ikke modtager udbetaling af pantbeløb inden for fristen, kan du undersøge status på
portalen. Dansk Retursystem A/S udbetaler hver 4. uge godtgørelse for manglende udbetaling af pantbeløb på identificerbare, returnerede emballager.

Pantkortet kan alene anvendes på Dansk Retursystems test-pantstationer. Beliggenheden på test-pantstationerne finder du pantstation.dk under Find pantstation.

Pantkortet er udstedt til dig personligt. Du må ikke overdrage selve aftalen mellem Dansk Retursystem A/S og dig til andre.

Hvis du udleverer pantkortet til tredjemands brug, fx et familiemedlem, skal du være opmærksom på, at det fortsat vil være dig, som er aftalepart i forhold til Dansk Retursystem A/S. Det betyder, at alle pantudbetalinger, som følger af kortets brug, vil ske til den af dig oplyste bankkonto.

4.   Personoplysninger

De oplysninger, som du giver til Dansk Retursystem A/S i forbindelse med din oprettelse som bruger på www.pantstation.dk og bestilling af pantkort, behandles strengt fortroligt. Oplysningerne
bruges kun til at administrere din aftale med Dansk Retursystem A/S og til Dansk Retursystems statistiske brug. Oplysninger vil aldrig blive videregivet til tredjepart.

Dansk Retursystem A/S registrerer dine personlige oplysninger i en database på en sikker server, hvortil der ikke er offentlig adgang fra internettet. Dansk Retursystem A/S opbevarer alene dine
personoplysninger i det omfang det er lovligt.

Dine oplysninger vil kun blive opbevaret så længe Dansk Retursystem A/S har behov herfor for at vi kan udføre vores ydelser, eller kun så længe det er muligt iht. lovgivningen. Du kan, jf. persondataloven, få fuld indsigt i dine personoplysninger, som du har oplyst ved indgåelse af aftalen, ved
skriftlig henvendelse til:

Dansk Retursystem A/S
Baldersbuen 1
2640 Hedehusene
Att.: Kundecenter

Pantstation kontaktes på tlf. 75 12 32 32, via e-mail pantstationen@dansk-retursystem.dk eller via kontaktformularen på www.pantstation.dk.

5.   Cookies

Når du bruger Dansk Retursystems portal www.pantstation.dk modtager du automatisk en eller flere cookies. En cookie er en lille datafil, der lagres i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Cookies indeholder oplysninger i form af tekst og/eller tal fx om indholdet i din indkøbskurv eller en dato, som kan være nødvendig for fx at gennemføre dine køb på www.pantstation.dk. Sådanne cookies udløber som oftest efter hver session, det vil sige, når du lukker din browser (såkaldte session cookies).

Andre cookies indstilles med et udløbstidspunkt og gemmes på din harddisk i den pågældende
periode (såkaldte persistent cookies).

Dansk Retursystem A/S anvender cookies fra Google Analytics og Google Maps samt Composite som tekniske funktionaliteter der bevirker, at vi kan huske dine præferencer.

Her kan du læse mere om cookies, blandt andet om hvordan du sletter, deaktiverer og blokerer for cookies fremadrettet.

6.   Stamdata og opsigelse af aftalen

Det er dig, som er ansvarlig for at opdatere dine stamdata, som du registrerer på www.pantstation.dk ved din oprettelse som bruger og ved eventuel udstedelse af pantkort.  Det er vigtigt, at du sørger for at dine stamdata dvs. navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og
særligt dine bankoplysninger er opdaterede. Udbetalinger af pantbeløb vil altid ske til den
bankkonto, der er knyttet til det kort du har brugt.

Såfremt dine stamdata ændres, skal du straks opdatere dine stamdata ved at logge ind på Min Side og ændre registrerede data. Har du ikke mulighed herfor kan du give Dansk Retursystem A/S skriftlig meddelelse herom pr. mail.

Du har ret til uden varsel at opsige aftalen med Dansk Retursystem A/S. Ønsker du, at aftalen med Dansk Retursystem A/S ophører, skal du give meddelelse herom til Dansk Retursystem A/S,
hvorefter du vil blive slettet som bruger af www.pantstation.dk og/eller pantkortet vil blive spærret. Du skal samtidig sørge for at destruere kortet ved at overklippe det, således at magnetstriben ødelægges.

Bortkommer dit pantkort skal du ligeledes kontakte Dansk Retursystem A/S, således at det
bortkomne pantkort kan blive spærret samtidig med, at et nyt pantkort kan rekvireres.

7.   Klagemulighed

Hvis det udbetalte pantbeløb ikke stemmer overens med dine forventninger, kan du på Dansk Retursystems portal www.pantstation.dk finde nærmere information om optællingen af dine returnerede emballager.

Hvis ikke du finder svar kan du kontakte Dansk Retursystems pantstation for at få en nærmere
besked. Bliver forholdet ikke løst, kan du sende en klage til Dansk Retursystem A/S ved at udfylde kontaktformular på portalen.

Dansk Retursystem A/S vil herefter undersøge din klage. Hvis klagen er berettiget, får du udbetalt erstatning for det manglende udbetalte pantbeløb.

8.   Ansvar

Ansvar for korrekt udbetaling af pantbeløb påhviler Dansk Retursystem A/S. I tvivlstilfælde er det Dansk Retursystem A/S, der skal bevise, at pantudbetaling er korrekt optalt og udbetalt, og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Dansk Retursystem A/S kan altid med frigørende virkning foretage udbetaling til den af dig oplyste bankkonto. Du er ansvarlig for at sikre, at dine stamdata fx dine kontooplysninger er meddelt Dansk Retursystem A/S er opdaterede, jf. pkt. 5 om stamdata og opsigelse af aftalen.

Dansk Retursystem A/S påtager sig intet ansvar, herunder ansvar for direkte eller indirekte tab, som du lider som følge af uautoriseret eller fejlagtig brug af pantkortet, eller som følge af bortkomst af pantkortet eller kvittering for returnering af emballager.

9.   Misligholdelse af aftalen

Ved væsentlig misligholdelse er den ikke-misligholdende part berettiget til skriftligt at ophæve
aftalen med øjeblikkelig virkning.

Som væsentlig misligholdelse betragtes blandt andet anvendelse af pantkortet i andre regi end pantstationen med henblik på misbrug af pantkortet, brug af pantkortet med henblik på uberettiget udbetaling af pantbeløb og enhver anden misbrug af pantkortet i økonomisk henseende.

10. Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister mellem dig og Dansk Retursystem A/S, der ikke kan løses efter pkt. 7 om Klagemulighed, behandles efter dansk ret og kan, efter dit valg, indbringes enten for Glostrup Byret eller dit hjemting.